Ingredienser
- 600-700 g. kyllingefilet
- 2 løg
- Hvidløg
- 50 g. hvedemel
- 3 dl. yoghurt naturel
- 1 chilifrugt
- 1 rød peberfrugt
- 1 ingefærrod
- Garam masalakrydderi
- 2 blokke hønsebouillon
- 1 dl. fløde
- Koriander
- Kardemomme
- Kommen
- Salt og peber
- Frysepose
Sådan gør du
- Først skal marinaden til kyllingefileterne laves. Hak 2 fed hvidløg, 1 chilifrugt og 1 rød peberfrugt, 2 cm ingefærrod meget fint. Tilsæt 1 ½ dl. yoghurt, ½ tsk. kommen, ½ tsk. peber, ½ tsk. kardemomme og ½ tsk. salt.
- Skær kyllingefileterne ud i strimler.
- Hæld marinaden i en frysepose sammen med kyllingefileterne og lad dem trække 3-4 timer i køleskabet (kan også laves dagen før, jo længere de trækker desto bedre).
- Tag kyllingestykkerne op af marinaden og gem marinaden. Steg kyllingestykkerne på en pande i 6-8 minutter til de er gennemstegt.
- Nu skal suppen laves. Hak først 2 løg, 2 fed hvidløg, og 2 cm ingefærrod fint.
- Smelt 20 g. smør i en gryde og tilsæt løg, hvidløg, ingefærrod, 1 tsk. chilipulver og 1 tsk. garam masala.
- Kog blandingen i 5 minutter, og skru næsten helt ned for varmen.
- Drys derefter lidt efter lidt 50 g. mel i gryden under omrøring.
- Tilsæt 1 liter vand, 2 blokke hønsebouillon, samt marinaden der blev brugt til kyllingen. Tilsæt også 1 ½ dl. yoghurt, 1 dl. fløde, finthakkede korianderblade, salt og peber. Varm suppen op igen, men lad den ikke koge.
- Servér i dybe tallerkener med kyllingestykker i suppen. Pynt med f.eks. korianderblade.
Tip: Kyllingen kan også marineres f.eks. en karryblanding.
Forslag til
› Mad på 15 min
› Mad på 30 min › Favoritter › Kager › Grillmad › Gæstemad › Kærlighedsmad › Brunch › Nem mad › Sommermad › Let mad › Hurtig mad › Julemad › Børnemad › Børnefødselsdag › Brød › Tilbehør › Snacks |
Kopiering af opskrifter eller artikler fra siden er strengt forbudt, og beskyttet af copyright - All Rights Reserved 2013-